torsdag den 23. september 2010

Tiden går....

Jeg synes tiden går ret hurtig, det begynder at blive mørkt om morgenen, og det varer ikke længe før det er juletid, derfor arbejder jeg allerede på julekort, men da jeg ikke kan vise noget af det endnu, er her et par kort jeg har lavet til StampARTic.

De 2 første er lavet med et kit fra Stellas, hvor der var noget super lækkert papir fra kaiser craft, blomster, bånd og metal pynt. Papiret inspirerede mig til den nye skabelon.

Dette kort er lavet til udfordring med farvekombinationer, valgt ud fra et felt med 9 farver.


fredag den 17. september 2010

Skabeloner hos Scrapper

Ja selvom dette er de sidste nye skabeloner jeg lavede til Scrapper.dk. så er de ved at være 14 dage gamle, og allerede om en uge er der nye igen.

Cowboy støvlen er lavet i brun brazzill karton, den øverste del er præget med en plade fra spellbinders. Det eneste pynt derpå er den hjemmelavede tag, med stempel, stjerne brads, rhinsten og hjemmelavet blomst.

Jeg holder et lille kursus i hjemmelavede blomster til Scrapper Crop den 25 september.

Her har jeg standset snefnug ud i både hvid og blå, på de blå snefnug har jeg klippet de lange spidser af, og sat limet dem oven i de hvide til sidst en stor rhinsten i midten.
Jeg har stemplet det runde "god jul" op på både rødt og grønt papir, derefter klippet det lille grønne træ ud, limet det på, fremhævet det med lidt glossy og en lille smule grøn glimmer.

onsdag den 15. september 2010

Første artikel på stampartic, free download

Hold da op hvor har det været en hård opstart som medlem af 2 nye design teams, lige efter opstart var det nemlig blevet ferie tid,og med et par dage i legoland og derefter en uge i sverige, blev tiden til at nå det hele lidt knap. Så var vi lige hjemme i små 14 dage, hvor jeg fik skrevet min første artikel til stampartic, og holdt 30 års fødselsdag for manden, en tur på messe i viborg sammen med scrapper, og så gik turen til Spanien i en uge. Nu er jeg hjemme igen, fyldt med kreativ energi, så jeg håber at det bliver lidt lettere i fremtiden, og at jeg får lidt mere tid til at blogge.

Jeg vil lige vise jer det kort jeg havde lavet til min første artikel på stampartic, skabelonen kan frit hentes på deres blog.

Til det første kort har jeg brugt papir fra riddersholm, fra serien Turquoise Hill's

Andet kort er med papir fra serien sweet summer time, stempel og punch fra scrapper.

tirsdag den 24. august 2010

Første opgave på stampartic

Efter at vi i lørdags kom hjem fra 14 dages ferie, hvor vi både har været på camping og en tur i sverige, så er jeg nu i fuld gang med at lave kort.
Men indtil de bliver færdige vil jeg lige vise jer et billede af mit første kort til Stampartic, her lød temaet på svampe og bær, jeg valgte at lave et kort med hjemmelavede hindbær.


torsdag den 12. august 2010

3 nyheder

Efter at have været væk fra bloggen i over en måned, er jeg tilbage igen og med hele 3 nyheder.



Jeg har haft ret meget at se til her den seneste tid, jeg har dog haft gang i lidt scrap, men ikke noget jeg kan vise her. Lige nu holder jeg ferie og er i dag kommet hjem efter en lille uge i campingvogn, i morgen pakker vi bilen igen og tager til sverige i hytte, i en uges tid.



Jeg har lavet nye kort og skabeloner til Scrapper, så kig forbi webshoppen. De nye skabeloner er båd, campingvogn og symaskine.




Jeg fået den fantastiske mulighed at komme med i Stampartic designteam. De har haft sommerferie, men starter op igen den 15 august, med udfordringer og inspiration.





Og så er jeg blevet medlem af endnu et design team, nemlig Riddersholm, kig forbig og se alt det lækre papir.


Til sidst et billede af et bestillingskort, jeg lavede først på sommeren, efter talskabelon, i dejlige sommer farver, teksten er lavet med QK på big shot maskinen, jeg har fyldt bogstaverne ud med glossy og drysset glimmer på.

søndag den 27. juni 2010

Skabeloner og scrap

I tirsdags var jeg en tur i frederikshavn, først var jeg ovre ved Linda med et par nye skabeloner, bagefter var jeg til scrap aften, det er jo med at udnytte køreturen. Det var en super hyggelig aften i rigtig godt selskab, og jeg fik lavet hele 3 kort færdige (de var syet hjemmefra), og statet på et 4.
Jeg er lidt vild med lag på lag, og så alle de lækre friske farver. Jeg synes ikke der skal så meget pynt på disse is-kort, så jeg har kun pyntet med et skilt og en lille blomst.

Det er jo ikke altid man lige kan finde knapper der passer i farver, en rigtig god løsning er klare knapper, hvor man så selv kan klippe papir og sætte nedenunder.



En enkelt rygsæk blev det også til, det er lidt svært at se på billedet, både det lyse og det mørkebrune karton er præget med en plade fra spellbinders, hvorefter jeg har sværtet med en vandmærke pude, det giver papiret lidt læder-look.



Kig også forbi scrappers side og se de nye skabeloner: FISK, HUND, BORG

onsdag den 16. juni 2010

Krus

Jeg har lavet et par kort efter en af mine nye skabeloner, det er super enkelt at lave, et stykke og ikke noget lag på lag der skal passe sammen.
Teksten er et stempel fra Hero Arts- Tea, den lille ramme er et stempel fra Snag'em Stamp og selvfølgelig kom der lidt blomster på.

Stemplet her er fra Inkadinkado og havde følgeskab af en masse andre fine "party" stempler. Stjernen er lavet med spellbinders, og igen en lille rose lavet i karton.

søndag den 13. juni 2010

Skaga Scrap

Tiden flyver bare for vildt af sted, og det er allerede en uge siden vi var til Skaga Scrap. Det var jo bare en super hyggelig dag, med snak, scrap, lækker mad og et enkelt kursus nåede jeg da også at deltage i. Hvad jeg lavede af kort på selve dagen må i have til gode, for det blev ikke helt færdigt, men jeg kan vise hvad jeg havde lavet til Skaga Scrap, for inden selve dagen, var der jo kommet et par opgaver på bloggen, den ene var at blive inspireret af et billede, og ud fra det lave et kort, den anden opgave var et navneskilt.
På billedet var det tegnet en kage på fad, og jeg blev jeg så inspireret af, at jeg endte med at lave et helt kort, formet som en kage. Hvilket endte med en skabelon, som kan købes hos SCRAPPER (samt et par andre nye skabeloner). De små roser er hjemmelavede og drysset med lidt glimmer lige som bogstaverne.

Til det andet kort blev jeg inspireret af blomsterne på snor, men lavede istedet små flag, den store blomst er lavet med spellbinders efter denne tutorial, det var rigtig sjovt at prøve, jeg elsker jo at lave blomster selv.


Jeg blev så vildt med de små flag at jeg fortsatte på mit navne skilt, og det skulle jo vise sig at være en rigtig god ide, for der vandt jeg.

onsdag den 2. juni 2010

Student og dobbelt fødselsdagskort

Huen her var en bestilling til en HG student, og så kunne jeg jo selv lige få brugt den nye skabelon fra SCRAPPER samt et af Lindas super fine stempler.

Kortet her var lidt af en udfordring, 2 navne med år på et kort. Jeg havde lavet det fine bukkede hjørne hvor syningen ses fra begge sider, normalt syer jeg i 2 lag, da jeg synes det giver det pæneste resultat og er nemmest at sy i, derfor er det lille hjørne syet først og derefter resten af kortet sammen med den hvide baggrund. Og så troede lige jeg havde fårt en super ide med at lave navnene på de to bannere, men da de var færdige virkede de alt for store (jeg ville have placeret dem lidt på skå). Men da jeg ikke havde andet der skulle fylde blev de flyttet lidt rundt på kortet og det endte sådan her.


torsdag den 27. maj 2010

Fødselsdagskort i tal

Har samlet lidt billeder af nogle bestillings kort, alle fødselsdagskort lavet i tal, de tynde tal skabeloner, og med navne på, lavet med QK.
Der er alle pyntet med borter lavet med punch og pyntet med blomster, både købte og hjemmelavede/punchede, jeg er blevet helt vild med de små hjemmelavede roser.