torsdag den 29. december 2016

Glædelig jul

Håber i alle har haft en dejlig jul. Jeg har virkelig nydt nogle dejlige dage sammen med familien og heldigvis har vi et par fridage endnu.

Her arbejdes på små og STORE projekter, og jeg glæder mig rigtig meget til at vise jer hvad det er....


Her er et af de mindre projekter, og små projekter kan godt tage lang tid, ham her startede jeg på før jul... altså sidste år, og nu har han endelig fået trøje på og hæftet ender, aftenens opgave var halstørklædet, nu er han sat på hylden og kan lige nå at tilbringe et par dage der, inden pynten pakkes ned.



torsdag den 8. december 2016

Jul jul jul.....

Det er efterhånden et par måneder siden at jeg har opdateret min blog, så her en lille opdatering på nye skabeloner. 

Her står den på godt med julehygge og hårdt arbejde, og jeg håber at jeg snart kan præsentere jer for en ny webshop.








tirsdag den 30. august 2016

Prægede kort





I onsdags da jeg var til Scrap aften, var der en af de andre piger der viste mig en fed teknik, hvor man bruger sine dies til at præge med og den måtte bare prøves med det samme, det blev til disse kort.



tirsdag den 23. august 2016

Ny skabelon og nye stempler

Jeg har leget lidt med nogle af de fine nye stempler fra Scrapper, det er indtil videre blevet til det her kort:


Og til jer der har spurgt ind til whiskey flasken, så er den endelig kommet som skabelon.



lørdag den 20. august 2016

Hverdag igen

En dejlig ferie er slut og den første hele skoleuge for Marcus er overstået, hverdagen har meldt sig igen.

Jeg har været ved at samle lidt sammen på halvfærdige projekter (dem har jeg virkelig mange af). Dette var en af de nemmere, kortene her var nemlig færdige, de lå bare der på hjørnet af bordet og ventede på at blive fanget af kameraet.





Inden sommer blev jeg nemlig den glade ejer af lidt Copic Ciao tusser, og har været i gang med at male lidt, de tre øverste kort er med stempler fra Mama Elephant og det siste kort er stempel købt i panduro hobby for mange år siden.

God weekend til jer alle






tirsdag den 12. juli 2016

Lawn fawn, lets celebrate


Jeg har leget lidt med mine Copic tusser, og den lille vaskebjørn fra lawn fawn fik lidt balloner og en gave i hånden. 

lørdag den 9. juli 2016

Happy birthday kort



Et par kort i dejlige sommer farver, og et lille forsøg med at male med Copic tusser. 

tirsdag den 5. juli 2016

Sommervejr ???

Dansk sommervejr med regn og blæst... ja det gav lige et par timer til st kigge lidt billeder igennem. 

Og nærmest helt pinligt, finder jeg billeder tilbage fra 2015 (ja også længere tilbage), som jeg enten ikke har fået vist, eller har haft en ide om skulle vises sammen med noget andet, som heller aldrig er blevet til noget. Jeg må jo erkende at jeg til tider har flere ideer og planer i hovedet, dnd det lige kan overskue, og at det af og til ikke lige går som planlagt. 

Og hvornår lærer jeg lige at lave et indlæg lige så snart billederne er taget ??? Må erkende at det ikke er min stærke side. 

Men i skal da ikke snydes, så her er billeder af skabelon nr 143, en nøgle, som jeg lavede sidste år i august. 




onsdag den 15. juni 2016

Fødselsdagskort

I weekenden var vi til en super hyggelig 60 års fødselsdag. Campingvognen var kun blevet luftet en enkelt gang på stranden, så det var SÅ hyggeligt at vi kunne tage den med til fødselsdag. Vi startede fredag med pålægkagemand og hygge ved udendørs "pejsen", lørdag morgenmad på terrassen, borddækning, balloner og kroket, gæster til kakao, boller og kagemand, efterfulgt af mad på bål og selvfølgelig skumfiduser. Vi tog endnu en overnatning, inden vi hjalp med oprydningen.

Og selvfølgelig havde jeg lavet eg par kort til fødselaren:






Jeg har da vist heller ikke fået vist kortet jeg lavede til min onkel tilbage i april, jeg fik jeg også brugt "holy shit you are old" stemplet:









fredag den 27. maj 2016

Coffee Cup

Jeg har ikke vist så meget kreativ den sidste tid, først havde vi en uge med super dejligt vejr, og så har jeg været ved at lave et lille album til min mor, men jeg har en del kort fra påsken, som jeg endnu ikke har vist.






Til alle kortene har jeg brugt Die Namics Coffee Cup die.







Studenterhuer

Nu hvor konfirmationerne er ovre, så er det tid at lave studenterkort, her er tre huer jeg lavede sidste år. 






søndag den 8. maj 2016

Og lidt mere konfirmation....

Det første kort er et min mor skulle bruge til en konfirmand i dag...


Og så tænkte jeg at jeg ville lave en lille opsamling af alle de andre konfirmationskort jeg ikke har fået vist.






Kortet her var indbydelse til Sofies konfirmation.




Håber i nyder weekenden og det skønne vejr.








lørdag den 30. april 2016

Mor & Datter, Far & Søn

Jeg har jo slet ikke fået vist de nye skabeloner med "portrætter", den ene med Mor & Datter og den anden med Far & Søn, ja der er nu frisurer med så børnene i begge str kan blive til både dreng og pige. Med begge skabeloner er der personer i 4 str.

Til det første kort har jeg kombineret begge skabeloner.












fredag den 29. april 2016

Foxy

Så har jeg endelig fået leget lidt med nogle af mine nye indkøb + et lækkert stempel jeg har fået af en Scrap fan, tak Karina, elsker jo ræve....








tirsdag den 26. april 2016

Konfirmationskage, sangskjuler m.m.

Kort, bordkort, sangskjuler og kage til Sarah's konfirmation, som blev holdt i Søndags. Vi var også med til at dekorere bilen hun skulle køre hjem i, det foregik ude foran kirken, og vi nåede lige at blive færdige da hagl og sne begyndte at falde.










fredag den 22. april 2016

Bogstav kort til konfirmander

Jeg bliver lige overrasket hver år, når efterspørgslen på konfirmationskort begynder, og da jeg allerede har lavet rigtig mange kirker (indbydelser til 2 konfirmationer) så havde jeg lyst til at lave noget andet, så jeg valgte at lave forbogstaverne...