Viser opslag med etiketten Skabelon-Løve-Giraf-Flodhest. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skabelon-Løve-Giraf-Flodhest. Vis alle opslag

mandag den 27. februar 2012

Abe & Flodhest

Et lille hurtigt indlæg fra mig i dag, med billeder af et par dyr mere, som endelig er blevet færdige.







onsdag den 22. februar 2012

Løve

Efter at jeg fik afsluttet mit patchwork tæppe og min december daily, ja så kastede jeg mig over lidt kort, og det blev til nogen stykker i løbet af januar måned (og det er jo rart at have lidt at vise her på bloggen, nu mens jeg ikke har så meget tid til at få scrappet).
De sidste 3 måneder af min graviditet var jeg på grund af bækkensmerter tvunget til at sætte tempoet ned og overlade de huslige opgaver til min mand. Hvor heldigt at man så kan bruge tiden på ens hobby, puha tør slet ikke tænke på hvordan det havde været hvis ikke jeg havde haft lidt at give mig til, for mig var det frygteligt at jeg ikke bare kunne gøre som jeg plejer, men tro mig- jeg lærte hurtigt af mine fejl.

Dette kort startede jeg dog på allerde sidste sommer, men først da jeg fik skabelonen lavet færdig dertil, fik jeg taget mig sammen til at gøre kortene færdige- og lave nogle nye.



tirsdag den 31. januar 2012

Hest, Ko & Zebra

Når jeg laver en ny skabelon, så vælter der ideer frem til hvordan den skal se ud og hvilke farver der kan sættes sammen. Da jeg lavede de 2 nye skabeloner med dyr, skete det samme!!!

Da jeg sad og dekorerede de 6 forskellige figurer som jeg havde tænkt på i første omgang, så kom den ene ide bare efter den anden.

Så i dag får i lige et bud på endu 3 dyr, lavet med skabelonen Løve, Giraf, Flodhest.

HEST:

Til hesten har jeg brugt skabelonen til hoved og krop, samt ørene til giraffen.

Jeg har klippet en hvid blis, og lavet 2 ekstra sorte til næsebor. Den har også fået en man lavet af lidt sort garn.

Flagene er lavet med stempler fra Hero Arts.

Den lille kalender, er et stempel fra unity stamp, hvor jeg har klippet lidt af rammen.


KO:

Til koen er igen brugt skabelon til krop, hoved og giraffens øre.

.
Ørene er placeret lidt længere nede på hovedet, jeg har også tegnet endnu et hoved på lyserød karton, og klippet det af som mule

Og så har jeg klippet lidt sorte pletter i forskellige str og former.


ZEBRA:

Igen de samme dele fra skabelonen.

Her er mulen blevet helt sort, og jeg har klippet en tot sort hår. Striberne er klippet lidt tilfældigt, de skal jo heldigvis ikke være helt lige og med samme mellemrum.

Jeg har lavet striberne så de går ned i en spids på maven, men havde man nu noget sort og hvid stribet papir kunne dette jo også bruges til en zebra.

mandag den 30. januar 2012

Skabelon Løve, Giraf, Flodhest

Jeg har lavet endnu en skabelon, hvor der kan blive til mindst 3 forskellige dyr, nemlig Løve, Giraf og Flodhest. Kroppen er den samme som på skabelonen med Abe, Fugl og Frø med hovedet er anderledes, og her er det samme hoved på alle 3 figure.










Skabelon og materialer kan købes hos Scrapper.dk
se også scrappers blog.