torsdag den 26. april 2012

Dior Taske

Et bestillings kort til en Dior glad pige, googlede lidt og bestemte mig for at lave denne, som også findes som en lille "make up taske".


Dior vedhæng, så godt som det nu kunne blive med mine dies.

Og så fik jeg også lige brugt min QK dies med make up.

Fodbold til Patrick


Puha der er godtnok meget at sy på fodbolden, men jeg synes det er det værd, og så må dekorationen gerne være enkel, så man stadig kan se at det er en fodbold.


Jeg har limet små stjerner på navnet, inden det fik en gang glossy.


Parfume til Camilla


Da jeg gik i gang med kortet her, var det lang tid siden jeg havde lavet parfume flasker, så jeg måtte da lige sætte mig ved computeren og finde et billede, for jeg kunne ikke helt huske hvordan de sad sammen.


Konfirmationstid

Puha med alle de konfirmationskort jeg har lavet, skal jeg da vist til at få vist lidt herinde, der har vist også været lidt stille her i April måned, men tiden er bare gået med alt muligt andet end at sidde ved computeren.

Jeg regner ikke med at de kommende konfirmander kommer forbi her, så jeg satser og viser dem.




torsdag den 19. april 2012

Traktor kort

Jeg har da slet ikke fået vist jer den sidste nye skabelon, som allerede var hos Linda/Scrapper for et par uger siden.


Puha må indrømme at det ikke er en af de nemmeste at lave, mange små dele, og for at give dækkene mønster valgte jeg at sy et sting ind (efter hver 3 på det store hjul, og hvert andet sting på det lille), og for at få det til at passe tegnede jeg op med en blyant først.


Teksten er lavet med Tim Holtz dies, og så noget glossy & glimmer ;-)

tirsdag den 17. april 2012

Tilbage efter påskeferie

Der har været lidt stille på min blog de sidste par uger, og hold da op hvor tiden bare flyver af sted, men nu er jeg tilbage igen efter en dejlig påskeferie i Sverige, der er pakket ud og vaskemaskinen har været på arbejde, så nu er der igen ro herhjemme.

Vi var af sted med hele min svigerfamilie, rigtig hyggelig tur, vi tog af sted langfredag hvor der var gråt og regnvejr og havde da ikke lige regnet med at vågne op lørdag morgen til et helt hvidt og snedækket landskab. Solen skinnede det meste af lørdagen og hele søndagen, så da påskeharen var forbi med æg var der ikke meget sne tilbage.


tirsdag den 3. april 2012

Skabelon-Sko

Tænkte at jeg lige ville vise en af de nye skabeloner i dag, så her får i skoen.
Med en ekstra sål kan den laves om til fodboldstøvle eller golfsko.