torsdag den 23. september 2010

Tiden går....

Jeg synes tiden går ret hurtig, det begynder at blive mørkt om morgenen, og det varer ikke længe før det er juletid, derfor arbejder jeg allerede på julekort, men da jeg ikke kan vise noget af det endnu, er her et par kort jeg har lavet til StampARTic.

De 2 første er lavet med et kit fra Stellas, hvor der var noget super lækkert papir fra kaiser craft, blomster, bånd og metal pynt. Papiret inspirerede mig til den nye skabelon.

Dette kort er lavet til udfordring med farvekombinationer, valgt ud fra et felt med 9 farver.


fredag den 17. september 2010

Skabeloner hos Scrapper

Ja selvom dette er de sidste nye skabeloner jeg lavede til Scrapper.dk. så er de ved at være 14 dage gamle, og allerede om en uge er der nye igen.

Cowboy støvlen er lavet i brun brazzill karton, den øverste del er præget med en plade fra spellbinders. Det eneste pynt derpå er den hjemmelavede tag, med stempel, stjerne brads, rhinsten og hjemmelavet blomst.

Jeg holder et lille kursus i hjemmelavede blomster til Scrapper Crop den 25 september.

Her har jeg standset snefnug ud i både hvid og blå, på de blå snefnug har jeg klippet de lange spidser af, og sat limet dem oven i de hvide til sidst en stor rhinsten i midten.
Jeg har stemplet det runde "god jul" op på både rødt og grønt papir, derefter klippet det lille grønne træ ud, limet det på, fremhævet det med lidt glossy og en lille smule grøn glimmer.

onsdag den 15. september 2010

Første artikel på stampartic, free download

Hold da op hvor har det været en hård opstart som medlem af 2 nye design teams, lige efter opstart var det nemlig blevet ferie tid,og med et par dage i legoland og derefter en uge i sverige, blev tiden til at nå det hele lidt knap. Så var vi lige hjemme i små 14 dage, hvor jeg fik skrevet min første artikel til stampartic, og holdt 30 års fødselsdag for manden, en tur på messe i viborg sammen med scrapper, og så gik turen til Spanien i en uge. Nu er jeg hjemme igen, fyldt med kreativ energi, så jeg håber at det bliver lidt lettere i fremtiden, og at jeg får lidt mere tid til at blogge.

Jeg vil lige vise jer det kort jeg havde lavet til min første artikel på stampartic, skabelonen kan frit hentes på deres blog.

Til det første kort har jeg brugt papir fra riddersholm, fra serien Turquoise Hill's

Andet kort er med papir fra serien sweet summer time, stempel og punch fra scrapper.