mandag den 31. december 2012

Godt nytår !!!

Efter en lidt stille december her på min blog, vil jeg lige bruge årets sidste dag, på at sige tak til alle jer der følger mig herinde, og på gensyn i det nye år, hvor jeg håber at få en masse billeder klar til jer, blandt andet af nye kort og min " december dage".

Godt nytår !!!

søndag den 16. december 2012

Familie julefrokost kage

Her flyver tiden af sted, tænk at der allerede er gået 2/3 af dagene inden juleaften. Der er heldigvis ved at falde lidt ro på her, efter vores projekter som er tæt på afsluttet. Julesmåkagerne er også blevet bagt og det er kun et par enkelte gaver der mangler.

I går var vi til den årlige familie sammenskuds julefrokost, sammen med min mands familie, vi skulle have kage med, og det blev til et sirupskage juletræ, med smørcreme og abrikosmarmelade, kompakt nok til at det hele kunne bygges op i et.


Begyndte på pynten tirsdag aften, mens vi så den sidste del af Ringenes Herre, onsdag var der nemlig betilt barnepige og billetter til Hobitten.

Torsdag bagte jeg bunde og lagde kagen sammen, og fredag aften hyggede vi alle tre med at dekorere den, dejligt at have et par hjælpere til at rulle fondant ud og marcus var flittig med at standse blade ud.

....og en lille opdatering af min december dage, jeg får stadig taget billeder og skrevet hver dag, men pynten følger ikke med, derfor ingen billeder endnu. Jeg har også fået lavet for og bagside, men også her mangler pynt.

Glædelig 3. søndag i advent til jer alle.


fredag den 7. december 2012

December weekend

Vi skulle så ikke længere fnd til den 3 december, før det gik galt med de indlæg, men jeg havde det lidt på fornemmelsen, så godt jeg ikke satte mig et mål jfg kunne holde.

Nu skriver vi så allerede den 7 december, og en dejlig december weekend står for døren. Her skal der hygges og arbejdes lidt. Jeg skal nemlig til ag arbejde lidt på min egen julegave og jeg glædet mig vildt til at den bliver færdig, det skal nok komme nogle billeder :-)

Dagens billeder bliver af et par af de nyeste skabeloner jeg har lavet til Scrapper, en baby body og et monster.



søndag den 2. december 2012

LO # 39 Med Veterantog Bryrup- Vrads

Jeg kan lige nå det, der er stadig lidt tilbage af den anden december. Håber i alle har haft en god weekend, det har vi men den er gået alt for hurtigt.

Jeg havde jo egentlig håbet på at jeg kunne vise de første sider i min december bog, men jeg må desværre melde pas.... Jeg har dog printet billeder både fra i går og i dag, men tiden har ikke lige været til at få det hele sat sammen, hvorfor får i at se senere.

Men da jeg jo har været en rigtig dårlig blogger her på det seneste (der har ikke været mange indlæg, og må jo desværre sige at jeg heller ikke har været sød til at kommentere hos andre, selvom at det er rigtig dejligt når der kommer lidt respons), så har jeg jo en del billeder der ligger og venter på at blive vist frem. Nogle af dem er af dette LO, som jeg lavede da jeg var på weekendtur med scrapklubben i efteråret.



LO med billeder fra vores campingtur i sommers, lavet i papir fra Echo Park.



lørdag den 1. december 2012

1. december

Så blev det 1. december, den dag har været længe ventet her i huset. Marcus kunne næsten ikke falde i søvn i går aftes af spændeing, bare der er en gave i min sok i morgen...

Selvfølgelig var der en gave i hans julesok, og en i Mathildes, og sikke en dejlig hyggelig stemning ved morgenbordet, overraskede min mand med en pakkekalender og jeg havde selv byttet med en veninde- så der var gaver til alle.

I dag har jeg ikke så mange billeder at vise, sidste år så jeg at flere deltog i "jeg blogger hver dag i december", og hvor ville det være hyggeligt, men med min seneste aktivitet her på bloggen er det ikke noget jeg forventer at opfylde, for jeg ved der sagtens kan smutte en dag eller to. Jeg har dog planlagt at jeg vil gentage mit projekt fra sidste år, og lave den nok så kendte "December Daily", som jeg omdøbte til "December Dage" Det var et rigtig hyggeligt projekt, som endte med at forfølge mig helt frem i januar, derfor er jeg i år mere forberedt, og har allerede gjort sider klar der blot skal dekoreres.

Selom selve siderne har været klar siden efterårsferien, har den stadig ingen forside fået, håber snart jeg får bestemt mig for hvordan den skal se ud.

Dagens billede bliver derfor af de grundlæggende sider i min bog, og hvor jeg glæder mig til at få de første billeder deri.


søndag den 25. november 2012

Vinter kranse

Hold da op, det er allerede en uge siden jeg lagde det sidste indlæg ind, kan slet ikke forstå at tiden flyver sådan af sted.

Jeg har forsøgt at afslutte alle mine huslige projekter, så vi kan gøre klar til december måned, Marcus tæller ned hver dag, og glæder sig til den 1 december. Jeg håber at jeg får lidt mere tid til at blogge, da jeg igen i år vil lave et December album, jeg er allerede godt i gang, og dermed lidt bedre forberedt end sidste år.

Lige et par julekort mere, af dem til kortkassen. Jeg har lavet en del kranse af små cirkler, men det er også blevet til et par stykker med snefnug.





søndag den 18. november 2012

Kort med stempel motiv

Jeg lavede et kort til Scrapper.dk og det førte et par stykker mere med sig.

Ugle stemplet har jeg selv designet og det lille kagehus er fra imaginisce jule serie sidste år. Motiverne er malet med memento markers, jeg har brugt Distress ink til baggrunden, og så har jeg brugt glossy til at fremhæve briller, pibe, knapper, slik og sne, som også fik lidt sugar dust.











tirsdag den 13. november 2012

LO # 38 Delightfully Cute


Puha tiden flyver af sted her, og lige nu er det ikke meget scrap jeg får lavet. Jeg har malet og malet, og er nu gået i gang med et par døre også, mangler en lille bitte gang, nå ja og så trappen op til 1. sal, puha det bliver noget af et projekt, tror ikke Marcus har tålmodighed til at vente på den bliver tør ;)

Her et layout med Mathilde, billederne er fra vores sommerferie camping tur.




fredag den 2. november 2012

Børnefødselsdag

I morgen skal Marcus til fødselsdag ved en af drengene fra klassen, og dertil bad han om et Halloween kort, og når det så er her i sidste øjeblik at kortet skal laves, bliver jeg lige pludselig vældig glad for den kasse med syede kort (plejer ellers at ønske at de alle var dekoreret og stod i kort kassen). Men nu kan jeg godt se at den er nyttig, for jeg benyttede mig også af den i sidste weekend, der blev det til en pokal.

onsdag den 31. oktober 2012

Juleskabeloner

Selvom det er ved at være et stykke tid siden Scrapper fik dem i butikken, vil jeg lige vise årets juleskabeloner.

søndag den 28. oktober 2012

LO # 37 Halloween 2011


Vi nærmer os Halloween, og jeg har endelig fået scrappet billederne fra sidste år, hvor Marcus og mig bagte boller med fyld, og døbte dem "nougat spøgelser" & "creme spind".

Jeg har brugt Echo Parks halloween papir fra i år, pakken hedder Chillingsworth Manor. Jeg har også brugt min border punch fra Martha Stewart, små doilyes fra My Favorite Thing og en Candy die, samt foto ramme fra QK.








fredag den 26. oktober 2012

CAS kort

Jeg har efterhånden fået lavet en del CAS kort (clean and simple), og her er lige et par stykker mere af dem.

Jeg har brugt en spellbinder die til de små banner og runde punch i 2 str, samt træstempler med alfabet.

torsdag den 25. oktober 2012

Græskar

Da vi kørte hjem fra camping i søndags kom vi forbi et sted hvor der blev solgt græskar i alle str. og der var vi lige inde og handle lidt, og som afslutning på vores efterårsferie, lavede vi søndag aften disse græskar, som nu stå på trappen og lyser hver aften.


tirsdag den 23. oktober 2012

Endelig.... Slips & Vaskemaskine

Puha.... Jeg føler mig lidt bagefter her. Efter 2 ugers dejlig afterårsferie synes jeg det hele har stået stille her på bloggen, jeg ved godt jeg har vist et par kort, men de sidste 4 skabeloner har jeg ikke fået lagt på, for computeren fik lov at blive hjemme, og jeg måtte klare mig med I phone.

I den første del af ferien var jeg rigtig kreativ, da vi rejste til Sverige i uge 41, havde jeg taget den kreative taske med, rigtig hyggeligt at sidde inde og scrappe, mens Marcus tegnede og legede med lego og Mathilde fik sig en lur, så der blev produceret en del CAS kort. Efter en uge i Sverige var vi lige hjemme og vende, fik pakket ud, vasket tøj og på familietur i hjørring. Da vi så vejrudsigten blev den planlagte tur i Legoland ændret til lang weekend i campingvognen, og torsdag kørte vi mod Give, og søndag retur derfra.

Det er nu blevet hverdag for familien igen, Marcus i skole og Jens på arbejde, jeg har så mange projekter inden jul, hi hi, og hovedet fyldt med ideer, så nu håber jeg bare på lidt tid til krative stunder.
Det er også denne uge jeg skal vise lidt kreativt på scrappers blog, så forhåbentlig får jeg tid til at lave lidt nyt dertil ;-)

Nok om ferie m.m. her er de skabeloner som jeg ville vise i har sikkert set dem på Scrappers side, men nu kommer de altså også her:




tirsdag den 16. oktober 2012

Træ & krans

Et par kort mere, af den lidt mere simple slags og helt uden syninger.

Jeg har lavet et træ og en krans ved at stemple lidt små cirkler i grønne farver, ovenpå små cirkler i mønstret papir, nogle af dem sat på med 3D puder, til sidst lidt knapper og røde rhinsten.

torsdag den 11. oktober 2012

Små hjerter

Da vi var på hyggelig weekend tur med Scrap klubben, gik jeg lidt amok med min hjertepunch, og det blev blandt andet til disse kort.

torsdag den 4. oktober 2012

Herrekort

Jeg har haft gang i en hel del kort, og burde nok være bedre til at få lagt billederne på bloggen (jeg har en pæn samling, der venter).

Her et par herrekort med slips, jeg elsker bare den die, som er en del af et spellbinders sæt.

torsdag den 27. september 2012

Snekugle

I går var jeg til scrap aften i frederikshavn, hyggelu aften, og jeg fik også lavet lidt, foruden at snakke (billeder kommer senere). Skrev dette indlæg i går aftes inden jeg gik i seng, men ved en fejl blev det aldrig udgivet, så nu har jeg rettet lidt i det, og i får derfor hele 2 indlæg i dag :-)

Ville lige vise endnu en snekugle jeg har fået lavet. Denne er uden hus, men fik i stedet en lille snemand, og selvfølgelig en ordentlig omgang sne.

Prinsessekrone


I søndags var Marcus til fødselsdag hos Sofie fra hans klasse, og han havde bedt mig lave et kort. På indbydelsen var der Disney Prinsesser, så det var jo ikke svært at bestemme sig til hvilket kort hun skulle have, og gaven passede dertil, blyanter og viskelædre i samme tema.