lørdag den 7. maj 2011

Pengesæk til Onkel

Efter en god påskeferie, hvor vi har brugt en del tid i haven, og derefter en dejlig uge på camping, så bliver det ikke til så meget scrap, men skulle lige bruge et kort, da onkel Lars fyldte år.
han skulle have penge, så jeg fandt en sæk frem der lå og var klar til pynt, foruden navn og tal er alle stykkerne fundet i min lille kasse med rester, dejlig nemt ;)






En uges arbejde er overstået, og nu kribler det lidt i fingrene, så selvom solen skinner, har jeg lige et par konfirmationskort der skal være klar, skal selv bruge det ene i morgen ;)

God weekend til jer alle !!!


lørdag den 23. april 2011

Layout # 2 I Skovens Dybe Stille Ro

Jeps, endelig kan jeg præsentere LO nr 2 fra mig, jubii- det er en sejr !! For faktisk har jeg efterhånden en del der ligger jeg er startet på.
Hele 8 layouts lå der i min mappe, som ikke var helt færdige, da jeg i torsdags tog til scrap, men så fik jeg gjort dette færdigt !!!- ja og så startede jeg på endnu 2, men de mangler kun en dato og lidt syninger før de kan komme med her.


Papiret med uglen, som var mit udgangspunkt for dette LO er fra Scrapbour- life collection, og fulgte med i en julegave jeg fik af Trine forrige år, sammen med en opgave: lav et LO hvor tekst fra sangen "i skovens dybe stille ro" indgår, samt billeder fra en tur i skoven.

Jeg klippede lidt i uglepapiret, ved hjælp af en skabelon fra crafters workshop, og syede rundt i kanten, billedet er fra jagt turen i Sverige sidste år, og dermed det første LO med mig selv på !!


Her lidt tættere på uglen og en del af overskriften på mit LO



Lidt bling...


Og lidt mere tekst.



Havde en super hyggelig dag torsdag, sammen med nogle dejlige scrap tøzer ;) og jeg synes selv at jeg var vildt produktiv, især når man tænker på hvor meget der bliver snakket.... og spist.
 Mums startede dagen med rundstykker og lækker hjemmebag, fortsatte med stjerneskud, slik, hindbærsnitter, en omgang lækker boller i karry og så sluttede vi af med polsk påskekage (tak til Helles rengørings kone).

tirsdag den 19. april 2011

Campingvogn til sølvbrudepar

Der har været lidt stille her på bloggen de sidste 14 dage, jeg har da fået startet på lidt kort og startede på endnu et LO da jeg var til kreativ dag, men jeg har ikke fået noget færdigt endnu, så jeg var lige i gemmerne og fandt billeder af dette kort, som jeg lavede sidste år.




onsdag den 6. april 2011

Converse All Star

Jep, ny skabelon på vej, kan købes ved scrapper.dk fra på søndag, hvor Linda har butikken med til Kreativ Dag.


Sålen på skoen er lavet i 2 lag, først det sorte og ovenpå den hvide, der sættes på helt i bunden af den sorte så der kommer en lille sort kant frem. Jeg har klippet den hvide sål over for at sværte kanten lidt.
På den ene halvdel har jeg lavet en sort og en hvid syning, på den anden har jeg syet xxx.



Her lidt tættere på syning, eyelets og snørrebånd.



Og her et par billeder bagfra kortet, for at vise hvordan jeg laver det dobbelte kort.

Jeg klipper altid mønster papir efter skabelon, samler det hele på hvidt karton, og syr rundt i kanten. Derefter klipper jeg det ud, så der er et par milimeter hvid kant tilbage, pynter med snørrebånd, tekst og sten.

Til det dobbelte kort bruger jeg to stykker, på det der skal være bagside laver jeg en fold, ca 2-3 cm nede fra toppen (kan variere på f. eks runde kort), limer de to ark sammen foroven, limer/taper figuren fast på forsiden, ca 1/2 cm fra toppen.
Til sidst klipper jeg rundt om figuren så der er 3-5 mm tilbage af det farvede karton.


Det er kun bagsiden af kortet der skal have en fold.

torsdag den 31. marts 2011

Rund fødselsdag


En nem måde at lave et personligt kort, uden at kende til folks hobby m.m. er at lave disse kort i tal, og det er nogle af de kort jeg laver tit. Her har jeg lavet et til en 60 års fødselsdag i papir fra Riddersholm serien Bello Pastello.

Dette er et af mine favorit ark fra serien, da farven er rimelig neutral og kan bruges sammen med det meste. Her har jeg brugt det sammen med lilla, og et held at det så passede rigtig godt til den fint indpakkede gave.


Her lidt tættere på den store blomst, og så kan man vist også lige se, at sommerfugle både er stemplet direkte på kortet og på et ark clear, for at give lidt mere liv/fylde.

søndag den 27. marts 2011

60 års kort


Da mine svigerforældre for et par uger siden skulle til rund fødselsdag lavede jeg dette kort.
Rart når man kender lidt til modtageren, for så kan man jo lave det helt personligt, og her var jeg slet ikke i tvivl om hvilket papir jeg skulle bruge. Jeg fik også mulighed for at bruge nogle af alle mine nye QK dies, som jeg købte til skaga scrap.

Kortet er til en mand der er skov ejer, har høns, hund og bier.


Jeg er vild med denne lille lommekniv, en af de nye QK dies (det er sønnen også- jeg har lavet et par stykker til ham i forskellige farver)
Glossy på bogstaverne, som ikke er helt tørt- derfor det lidt mælkehvide look.


En dejlig uges ferie er netop slut og i morgen står den igen på arbejde.

God uge til jer alle & tusind tak for alle de søde kommentarer i ligger herinde.

mandag den 21. marts 2011

Mini kort

Lidt flere af de her lidt enkle kort, lavet af div. rester.

 Stjernen er lavet med spellbinders, tekst stempel fa Hero Art.

Hjertet herer lavet med QK teksten er igen fra Hero Art.


Disse 2 herter er lavet med en punch, igen tekst fra Hero Art.

onsdag den 16. marts 2011

Papirdesign på StampARTic

På StampARTic har vi lavet et kort i papir fra Papirdesign, se hvad de andre piger har lavet her.
Jeg fik en lidt blandet pakke med både påske, konfirmation og morsdags papir, jeg har blandet det lidt sammen, og her er hvad det er blevet til.






tirsdag den 15. marts 2011

Tags

Jeg har været i gang med at bruge alle mine rester, og det er blevet til en større produktion af tags og mini kort. Hver gang jeg laver kort efter en af mine skabeloner, klipper jeg altid en masse fra og der er blevet til en del rester af hvid og sort, nu har jeg så fundet noget at bruge dem til.  Her er det et par tags jeg har givet videre til SCRAPPER.DK de måler ca. 6x11 cm.

Her er  brugt et par cirkler og en papirs knap, samt stempel fra scrapper.

Et lille hjerte klippet også klippet af en rest, en stjernebrad og rhinsten, igen stempel fra scrapper.

Den lille cirkel er lavet med spellbinder, bort lavet med punch fra EK, elefanten er lavet med MS punch, også dette stempel er fra scrapper.

søndag den 13. marts 2011

Convention- nye skabeloner

Så er en super god weekend snart gået. I fredags blev jeg hentet af Linda, hendes mand Tommy og Heidi, og så gik turen til Middelfart.
Det var første gang jeg var med dernede, og hvor var det bare en skøn tur.
Rart at møde nogle af alle jer scrappere og få sat ansigter på.

Her er de nye skabeloner der var med på convention- Hjerte og vinger, og Fuglehus.




På skabelonen til hjertet er der 3 str hjerter samt 2 forskellige vinger.
Til hjertet her har jeg brugt eyelets og sølvsnor. Tim Holtz rosette die, og det ene par vinger hvorpå jeg har brugt lidt flydende perler, ovenpå har jeg sat et stempel fra Scrapper.dk lavet med embossing og Martha Stewarts glasperler i Blue Topaz. De små hjerter er også lavet med en punch fra Martha Stewart, det pink hjerte er sat under en stor dew drop.




Til selve fuglehuset har jeg brugt brun karton præget med en embossing die fra Tim Holtz, jeg har brugt lidt brun distress ink til at fremhæve strukturen med. De ekstra pyntekanter er lavet med en Martha Stewart border punch, stempel fra Scrapper.dk, de hvide blomster har jeg trykket mod en embossing sempelpude og derefter har de fået sølvembossing med glimmer effekt, i midten en lille dew drop med det blå papir under.