søndag den 13. februar 2011

Bamse kort

I går var jeg til Skaga Scrap, det var en super hyggelig dag. Jeg havde en lille work shop hvor vi lavede kort efter min helt nye bamse skabelon.

Her et billede af et af de kort jeg havde lavet til inspiration.


tirsdag den 8. februar 2011

Fodbold

Så er jeg allerede klar med endnu en ny skabelon, nemlig fodbolden som jeg har fået mange efterspørgsler på.


Jeg har forsøgt at lave en skabelon hvor der ikke var for mange forskellige dele der skulle klippes ud, den består af 3 forskellige dele, den miderste der skal klippes i sort, den sekskantede der ligger udenom skal der klippes 10 stk af i hvid, og til sidst de 5 sorte felter der sidder foruden. Min søde arbejskolega har været med til at afprøve skabelonen, og det var hendes forslag at holde lidt afstand mellem felterne, og jeg er helt enig, jeg synes det giver det pæneste resultat, og det giver lidt mere dybde hvis man vælger at sætte det på en mørk baggrund.
Desværre gør de mange felter at man skal klippe meget præcist, og alligevel kan man risikere at der et enkelt felt eller to der skal klippes lidt til.


Til at dekorere min fodbold har jeg brugt det nye "Tillykke med konfirmationen 2011" stempel, filmstrip die fra Tim Holtz, stjerne spellbinders, dew drops og et par blomster lavet med retro flower punch.


mandag den 7. februar 2011

Mini mælke karton



Til en artikel på StampARTic har jeg lavet denne lille mælke karton, efter denne video på you tube.



Jeg har lavet mit eget mønster papir, ved at stemple med forskellige farver og mønstre.
Jeg har ikke lavet den så stor, selve den lige flade måler 4x7 cm, så der var ikke plads til så meget pynt.

søndag den 6. februar 2011

Bryllupskort


Jeg arbejder på et par nye skabeloner, og en workshop ´til på lørdag, så her er et kort jeg lavede på bestilling for ca et halvt år siden.
Bryllupskort til et par der er meget glade for golf. Navnene er lavet på min big shot, og er først skåret ud i mosgummi, for at give lidt højde, og derefter i papir (det ses ikke så godt på billedet, men papiret havde lidt glimmer/metallic i sig). Roserne er klippet ud af en cirkel og rullet sammen, hvorefetr de får en klat lim i bunden, og til dette formål er jeg rigtig glad for min limpistol, jeg har forsøgt med glue dots, men jeg synes ikke rigtig at det holder. 

torsdag den 3. februar 2011

Kirketårn og Legomand

To nye skabeloner hos Scrapper.dk

Kirketårnet her er perfekt til alle de kommende konfirmander, men det kan jo også bruges til barnedåb.

Jeg har valgt at dekorere med orange og cremefarvede blomster, den store blomst er klippet ud af et stykke mønstret papir. Døren er blevet præget med lidt træstuktur, og har fået hængsler og håndtag af brads.


***

Legomanden har fået mønstret trøje og ensfarvede blå bukser, og samme farve er brugt til skoene, der er sat på med 3D puder, for at komme til at ligne en rigtig legomand.
Desværre blev mine billeder lidt mørke og det er lidt svært at se de ekstra lag karton.

Det blev til meget lidt pynt på dette kort, han er fået et enkelt stempeltryk på maven samt en stjerne brad.

tirsdag den 1. februar 2011

Sketch challange på StampARTic


Dette er et kort jeg har lavet til månedens udfordring på StampARTic, i denne måned er det en sketch challange.

Kortet er lavet i den helt nye serie fra Riddersholm Bello Pastello.
Husene er lavet med en die fra Tim Holtz, jeg har brugt en enkel købt rose og et par hjemmelavede, jeg har forsøgt at gøre det lidt mere råt ved at blande en del sort sammen med de dejlige pastelfarver.


søndag den 30. januar 2011

Vifte kort med Sizzix die

Jeg fortsætter så lige med at vise nogle af de kort der har gemt sig på computeren, det er egentlig meget rart at have lidt at vise frem, for lige nu sidder jeg og arbejder på projekter der først skal vises om 14 dage.


Viften her er lavet med en Sizzix die- nemt, men knap så nemt blev det da det skulle sættes på kortet, jeg har foldet kortet og hævet det op, og det var lidt svært at klippe efter noget der ikke lå tåt ned til papiret.
Kortet fik lidt blomster og et aflangt tillykke stempel fra Scrapper.dk og til slut lidt glossy.

lørdag den 29. januar 2011

2 x 25

Et par tal kort mere, her 2 sølvbryllupskort lavet efter tal i smal og tyk.




Begge kort er syet med sølvtråd og dekoreret med blomster i  lag på lag. Hjertebrads og lidt sten.

God weekend til jer!

fredag den 28. januar 2011

70 års fødselsdag


Et kort mere fra gemmerne, 70 i tynde tal, kortets førdige mål er ca 14x14 cm. Navnet er lavet på big shot, og er standset ud både i blå karton og i sort mosgummi, tillykke er kapsel stempel fra Scrapper.dk, sommerfuglen er lavet med MS punch.


Små hjemmelavede roser, der har fået lidt sværte i kanterne inden de blev rullet.

torsdag den 27. januar 2011

Jubilæunsskjold

Jep, endnu et skjold!!!
Dette er lavet til en dagplejemor der havde 25 års jubilæum.



Masser af farve, plaster og små fingre..