tirsdag den 15. august 2017

Kuvertkort

Jeg har lavet endnu et Kuvertkort, jeg har ændret målene lidt på denne, hvilket gør at der kan laves 2 stk ud af et 30x30 ark. Jeg delte mit ark, så jeg fik 2 stk på 30x15, foldede kortet 2 gange så det første stk målte 10 cm det næste 10,5 og det sidste stykke skar jeg til i en skæv spids.


Jeg har brugt følgende dies:
Dan dies "hjertelig tillykke", Neat & Tangled "Dala Horse", Elisabeth "pair of leaves", Sizzix/Tim Holtz "garden greens" og "small tattered florals", Joy crafts "flowers" og IO dies "rolled flower".

søndag den 13. august 2017

Kuvertkort

Jeg har lavet et par Kuvertkort mere, og da mange har efterspurgt en model, tænkte jeg at jeg ville lave en lille beskrivelse.


Til det første Kuvertkort er brugt et stykke A4 kvistkarton, det færdige kort måler 17x10,5 cm.


Jeg har skåret papiret så det måler 17x25 cm fold derefter kortet så det første og sidste stykke måler 7,5 cm det miderste stykke 10 cm.

Skær nu den ene ende skrå, spids eller lad den være som den er. 
Jeg har på dette kort skåret en skrå spids, jeg valgte at sætte et stykke hvid karton  ovenpå, jeg skar et stykke hvid på 17x7,5 cm prægede det med en die fra Avery Elle inden jeg limede det på.

Herefter blev kortet pyntet med blomster og blade lavet med Tim Holtz/Sizzix die, Alfabet die fra Marianne Design og et træskilt og Nuvo Crystal drops.



søndag den 6. august 2017

Hval

Jeg har kastet mig ud i en omgang nye skabeloner, for det er vidst tid at komme i gang igen. Det har været et par stille uger herinde og på Facebook og Instagram, for ferietid betyder altså samvær med familien på (næsten) fuldtid.

Denne skabelon er ny i webshoppen, men har været med som have til jeg der handlede i juli.


søndag den 25. juni 2017

Ananas

Jeg har lavet en ny sommerlig skabelon i form af en ananas.

Jeg har lavet 2 forskellige, på den ene har jeg syet mønster på ananassen, små felter på skrå der måler ca 2x2 cm. Teksten er skrevet med alfabet fra "tonic studios" og blomsten er en die fra "Sizzix/ Tim Holtz", desuden er der brugt en die fra Joy crafts og Nuvo drops i farven "buttermilk".



Den anden ananas var nemmere at sy, da jeg valgte at lave mønstret med en embossing folder fra "We R Memory keepers" igen blomster lavet med die fra "Sizzix/ Tim Holtz", små blomster lavet med die fra Joy Crafts og hvide Nuvo drops.



lørdag den 17. juni 2017

Lommekniv

En af de nye skabeloner er en lommekniv (foldekniv, multikniv), jeg har her lavet den i en "fiske" udgave, men den kan jo også fint laves til en jæger eller .... faktisk er det kun fantasien der sætter grænser, jeg googlede multikniv og det væltede frem med billeder af små knive, og jeg tænker straks tilbage på "ferie" udgaven med fil og neglerenser og farverige billeder udenpå.


søndag den 11. juni 2017

Studenter kort


Kort til student lavet med min nye studenterhue mini skabelon kombineret med mini tal, i stedet for student kunne personens navn tilføjes for at gøre det mere personligt, det kunne også laves med mini bogstaver, hvis ikke navnet er for langt.

På skabelonen medfølger også et lille hjerte, dette passer også perfekt sammen med både mini tal og mini bogstaver.

onsdag den 7. juni 2017

Endnu et Kuvert-kort


Jeg er blevet ret vild med disse Kuvert-kort, og har her lavet et i papir fra Carta Bella "Flora No1", tekst (die & stempel) er fra Hero Arts.

lørdag den 3. juni 2017

Kuvert kort




Jeg har lavet dette kort, som lukket også fungerer som kuvert. Det bliver lukket med en lille snor der vikles om knappen.


søndag den 28. maj 2017

LP kort

Dette er ikke en ny skabelon, men blot et fif til hvordan en cirkel die kan blive et fint LP kort.

Jeg har brugt en die fra CREAlies XXL 21, da denne die er stor.

Jeg lagde alle de cirkler op jeg ønskede at bruge og satte et stykke Washi tape på bagsiden for at holde dem sammen. Da de var kørt igennem min big shot lod jeg karton cirklerne blive i min die og satte dobbeltklæbende tape på, jeg lagde derefter et sort cirkel i samme str derpå, og fik det hele samlet nemt. Endnu en stor sort cirkel dannede bagside og en lidt mindre hvid blev monteret inde i kortet.

Den inderste cirkel i mønstret papir fik en syet kant, og da alle cirkler var på plads, lavede jeg et lille hul hele vejen igennem kortet.




fredag den 12. maj 2017

Tillykke kort


Jeg har lavet et "herre" kort, i dæmpede farver med papir fra Carta Bella "The Great OUTDOORS". Der er brugt Arrow die fra Elizabeth Craft design, Punchinella, Tiny Cuts og en trekant fra Square Thoughts- alle fra Neat & Tangled, lidt glossy og tekst skrevet med Dymo label.