fredag den 31. maj 2013

Snart weekend

Så er det snart weekend, og det ser ud til at der bliver godt vejr, det skal helt sikkert nydes, også selvom det nok bliver til arbejds weekend, jeg har nemlig både et stakit der mangler maling og et par havestole der trænger til olie, og så er manden i gang med at lægge fliser.

Og her til sommer varmen er det jo oplagt med skabelonen på ølglasset, man kunne jo fylde glasset med alt muligt andet, måske skulle det blive til et stort glas lyserød jordbærmilkshake, eller en cola med isterninger. Jeg har lavet den som en øl med skum på toppen, mon ikke også den passer til nogle af de gaver der skal gives på onsdag??


God weekend til jer alle :-)


torsdag den 30. maj 2013

IPhone

Hvis nu jeg kunne tage mig sammen til det, var det nok på tide med en lille opdatering her på bloggen.

Og da jeg er i gang med nye skabeloner, er det nok på tide at vise de sidste skabeloner jeg har lavet til Scrapper, en af dem er iPhonen, hvor jeg har brugt en die fra DieNamics til nogle af de små ting, telefonrør, brev, talebobbel og cirkel til kamera følger med på skabelonen. Jeg har valgt at sy i kanten af Tlf, samt i kanten/overgangen af skærmen, home knap, højtaler og strengere der indikere dækning.





lørdag den 11. maj 2013

Scrap'a'mania

Som tidligere nævnt, så var jeg for 3 uger siden med Scrapper til Scrap'a'mania. Der var super hyggeligt at være med og hilse på nogle af alle de scrappere jeg ellers kun kender fra blog-verdenen. Jeg kom også hjem med mange nye ideer og et par rettelser til skabeloner, og det er jo altid rart at få lidt feedback på det man laver.

Efter weekenden var jeg på en hyggelig campingtur med familien, og derefter har vi desværre været plaget af lidt sygdom, så mine ideer har fået lov at ligge lidt stille, ligesom min Project life, som virkelig trænger til lidt intensiv arbejde for at blive "up to date".

Billederne i dag er en lille samling af kirker, en enkelt til bryllup og resten bestillinger til konfirmation.

fredag den 3. maj 2013

Nr 100

Så nåede jeg skabelon nr 100, det er jo helt vildt! Tusind tak til alle jer derude der bruger mine skabeloner.

Skabelonen var med som en af de nye da vi i forrige weekend var til Scrap'a'mania på Sjælland. Jeg har vist nævnt at jeg gik lidt i sort, for derefter af få så mange ideer at jeg ikke kunne vælge.

Jeg besluttede at lagkagestykket skulle være nr 100, det måtte jo gerne sige lidt om mig, ikke at jeg elsker lagkage, men elskeeeeer chokolade kage ;-)
Og så synes jeg jo også at det var oplagt at fejre det med kage ;-)

Mit kagestykket blev selvfølgelig et med chokolade og chokolade stykker, men fik klippet til et par stykker kage mere, med forskelligt fyld. Hvad skal der i din kage?

Som sagt havde jeg pludselig flere ideer og skabelon nr 100 fik selskab af 4 andre nye skabeloner, som allerede kan købes hos Scrapper, og som jeg senere vil vise på scrappers blog, og her.