søndag den 30. august 2009

Enkle kort

Jeg er gået i gang med en kæmpe produktion af enkle og lidt hurtigere kort, end jeg plejer at lave. Min søn hjalp mig en dag med at køre en masse papir igennem min big shot maskine, og jeg har derefter skåret det til, så det passer lag på lag. Jeg har brugt en masse rester, og billig alm karton uden mønster, samt bånd fra søstrene grene. Desuden har jeg fået brugt en masse af de motiver jeg har malet (øvelse gør jo mester, og det er blevet til mange motiver, som ellers bare fik lov at ligge). De fleste kort er også blevet stemplet med en lille tekst, og derkoreret med et par rhinsten. Og her er så nogle stykker af dem, tror jeg er ved at være oppe på små 50 kort i alt, men jeg har mange der endnu ikke er helt færdige.


De små kort herover måler ca 7.5x7.5

fredag den 28. august 2009

Is is is

Her er en type kort, som jeg fik lavet en del af denne sommer, og i mange forskellige farver. Synes faktisk de var ret hurtige og nemme at lave (jeg kan somme tider bruge lidt for lang tid på mine kort). Min søn på 3 år hjalp med at finde blomster og knapper i farver der passede :)
I morgen har jeg fri, og får besøg af min veninde Trine, vi skal have en hyggedag og min søn skal da også være med. Så den står på hygge scrap, perleplader og guf hele lørdagen ;)
God weekend til jer alle.







mandag den 17. august 2009

grå trist regnvejrsdag....

Med sådan en trist regnvejrsdag, og der kommer jo næsten med garanti flere af dem, så er det jo skønt at have noget at se frem til, og det har jeg nu. Min dejlige mor har inviteret mig med på ferie, og jeg glæder mig :) Det bliver så godt med sol og afslapning.

Og så lige et kuffert kort, med syede kanter, blomster, stempler med embossing, spænder og stropper i karton.


torsdag den 6. august 2009

Sneak peek...

I dag kørte jeg til Frederikshavn, for at se Lindas scrapbutik, super hyggelig lille butik. For 14 dage siden modtog jeg en pakke fra Linda, med lækker tøse shoppe papir, blomster m.m. og det var vist på tide at få dem afleveret. Jeg fik en nyt papir, blomster og de sødeste små skilte med hjem, og glæder mig til at komme i gang med de næste kort.

Her er en lille bid af de kort jeg har lavet til Linda, resten kan du se på scrapper.dk



mandag den 3. august 2009

en kuffert mere...

Endnu en kuffert, her i ensfarvet rød. Stropper i imiteret læder, eylets og spænderne findes på toppen af en energi cola. "Treasure the moment" stemplet har jeg lånt af Trine, "explore" og "Discover" har fået embossing pulver.