mandag den 28. februar 2011

BIG NEWS - SNEAK PEAK !!!!

Har i set at SCRAPPER.DK deltager i både Scrap i det Jyske &  Scrapbooking Convention i Midelfart ???

Hvilket også betyder at jeg deltager i begge arrangementer !!!

I den anledning vil der både være nye skabeloner
og som noget helt nyt:

min egen stempel serie !!!

her er lille smugkig







hvor vildt er det ikke, mine egne motiver !!- jeg glæder mig så meget til at vise den frem, de er produceret i samarbejde med Linda/Scrapper.dk og bliver solgt hos hende fra på lørdag.

søndag den 27. februar 2011

Guldbryllupsskjold


Jeg har lavet et par guldbryllupsskjold på bestilling, og da de var til to forskellige par, tillod jeg mig at lave dem ens, så i får kun det ene at se.

Jeg har lavet dem efter min skabelon, i papir fra Oktober Afternoon, jeg har syet med guld rundt i kanten, og dekoreret med blomster, sommerfugl og bort- alt i hvidt og guld.

torsdag den 24. februar 2011

Vilda Stamps på StampARTic


På StampARTic har vi leget lidt med stempler fra Vilda Stamps, jeg fik dette stempel samt et med noget tekst (svensk). Firkantede kort er jo ikke det jeg laver mest af, men jeg synes det passer bedst når der bruges stempel motiver.

Motivet er malet med distress ink, kortet er lavet i papir fra Riddersholm- Bello Pastello.

mandag den 21. februar 2011

Påske ophæng og kort

På stampARTic har vi haft fonøjelsen af at arbejde med den nye serie fra PION design, super lækre papirer, der var to serier, en valentin og en påske inspireret, Jeg fik tilsendt påske serien, med både mønster art og klippe ark og et ark med vintage billeder.


Jeg har lavet tre æg til ophæng på en gren. Der er fjer, blomster og pynt på begge sider. Æggene er lavet med en die fra spellbinders.

Jeg har lavet 2 helt almindelige firkantede kort (synes jeg bedst kunne vise de fine klippeark frem på denne måde) Her med et vintage billede af en pige og en billet fra et klippeark.





Mit andet kort er med et billede fra påske klippe ark, bort og et par lag af det fine papir.

Med en stor dew drop har jeg selv lavet midten til en blomst, god måde at få farverne til at passe perfekt sammen.

søndag den 20. februar 2011

Kanin

Så blev der endnu en kanin færdig, ja jeg har vist stadig et par stykker der ligger og mangler lidt pynt eller en sløjfe ;)



Denne kanin er lavet i papir fra Riddersholm og hedder Bella Rosa, de fleste af arkene i denne serie er lyserøde, men der var lige et enkelt ark i lys grå, som kunne bruges til krop.
Den hvide sløjfe og de 2 små sommerfugle er eneste pynt.

onsdag den 16. februar 2011

Layout #1 Marcus og Mikken

Februar måned, og godt på vej til at nå mit nytårsfortsæt, for her kan jeg præsentere mit første layout. Faktist er det vist det andet layout jeg laver, men det første var ikke helt så stort, og det er ved at være et par år siden, så jeg har valgt at dette skal være Layout nr 1.
På dette layout har jeg valgt kun at bruge et enkelt billede men selvfølgelig en del syninger.




tirsdag den 15. februar 2011

Flere kort med den nye Bamse/Kanin skabelon

Her et par kort mere lavet med min nye skabelon. På arket findes der både ører til en bamse og til kaninen, hvilket er den eneste forskel på de to figurer, og så er der to forskellige næser at vælge imellem.


Her en kanin med blå hjerte og ører. Ørene har den lysebrune farve på den anden side, jeg tegne op på den blå og limede bagside mod bagside på den brune inden jeg klippede dem ud, de er prikket og syet inden de blev sat på kaninen.
Til øjne har jeg brugt små runde fra min hultang, og både øjne og næse har fået en gang glossy.



Her er endnu en bamse. Hvis figurene skal passe til at blive sat på et halvt ark 30x30 karton, skal man passe på ikke at få ørene for højt op på hovedet, ligeledes skal man sørge for at få figurens fødder langt nok op på kroppen.
De små hjerte brads er sat oveni et par røse hjerter lavet med MS punch.



Til sidst endnu en kanin, her har jeg valgt at folde ørene ned. Det ene øre er foldet helty ned og syet med figuren det andet øre er syet for sig selv og sat fast med et par klæbepuder.
Til denne kanin har jeg også brugt det super søde Baby stempel fra Scrapper.dk her finder du og¨å alle mine skabeloner til salg.

søndag den 13. februar 2011

Bamse kort

I går var jeg til Skaga Scrap, det var en super hyggelig dag. Jeg havde en lille work shop hvor vi lavede kort efter min helt nye bamse skabelon.

Her et billede af et af de kort jeg havde lavet til inspiration.


tirsdag den 8. februar 2011

Fodbold

Så er jeg allerede klar med endnu en ny skabelon, nemlig fodbolden som jeg har fået mange efterspørgsler på.


Jeg har forsøgt at lave en skabelon hvor der ikke var for mange forskellige dele der skulle klippes ud, den består af 3 forskellige dele, den miderste der skal klippes i sort, den sekskantede der ligger udenom skal der klippes 10 stk af i hvid, og til sidst de 5 sorte felter der sidder foruden. Min søde arbejskolega har været med til at afprøve skabelonen, og det var hendes forslag at holde lidt afstand mellem felterne, og jeg er helt enig, jeg synes det giver det pæneste resultat, og det giver lidt mere dybde hvis man vælger at sætte det på en mørk baggrund.
Desværre gør de mange felter at man skal klippe meget præcist, og alligevel kan man risikere at der et enkelt felt eller to der skal klippes lidt til.


Til at dekorere min fodbold har jeg brugt det nye "Tillykke med konfirmationen 2011" stempel, filmstrip die fra Tim Holtz, stjerne spellbinders, dew drops og et par blomster lavet med retro flower punch.


mandag den 7. februar 2011

Mini mælke karton



Til en artikel på StampARTic har jeg lavet denne lille mælke karton, efter denne video på you tube.



Jeg har lavet mit eget mønster papir, ved at stemple med forskellige farver og mønstre.
Jeg har ikke lavet den så stor, selve den lige flade måler 4x7 cm, så der var ikke plads til så meget pynt.

søndag den 6. februar 2011

Bryllupskort


Jeg arbejder på et par nye skabeloner, og en workshop ´til på lørdag, så her er et kort jeg lavede på bestilling for ca et halvt år siden.
Bryllupskort til et par der er meget glade for golf. Navnene er lavet på min big shot, og er først skåret ud i mosgummi, for at give lidt højde, og derefter i papir (det ses ikke så godt på billedet, men papiret havde lidt glimmer/metallic i sig). Roserne er klippet ud af en cirkel og rullet sammen, hvorefetr de får en klat lim i bunden, og til dette formål er jeg rigtig glad for min limpistol, jeg har forsøgt med glue dots, men jeg synes ikke rigtig at det holder. 

torsdag den 3. februar 2011

Kirketårn og Legomand

To nye skabeloner hos Scrapper.dk

Kirketårnet her er perfekt til alle de kommende konfirmander, men det kan jo også bruges til barnedåb.

Jeg har valgt at dekorere med orange og cremefarvede blomster, den store blomst er klippet ud af et stykke mønstret papir. Døren er blevet præget med lidt træstuktur, og har fået hængsler og håndtag af brads.


***

Legomanden har fået mønstret trøje og ensfarvede blå bukser, og samme farve er brugt til skoene, der er sat på med 3D puder, for at komme til at ligne en rigtig legomand.
Desværre blev mine billeder lidt mørke og det er lidt svært at se de ekstra lag karton.

Det blev til meget lidt pynt på dette kort, han er fået et enkelt stempeltryk på maven samt en stjerne brad.

tirsdag den 1. februar 2011

Sketch challange på StampARTic


Dette er et kort jeg har lavet til månedens udfordring på StampARTic, i denne måned er det en sketch challange.

Kortet er lavet i den helt nye serie fra Riddersholm Bello Pastello.
Husene er lavet med en die fra Tim Holtz, jeg har brugt en enkel købt rose og et par hjemmelavede, jeg har forsøgt at gøre det lidt mere råt ved at blande en del sort sammen med de dejlige pastelfarver.