Viser opslag med etiketten Skabelon-Tal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skabelon-Tal. Vis alle opslag

fredag den 20. marts 2015

Tal kort

Her en god samling af kort, lavet med tal skabelonen:














søndag den 8. juli 2012

Endnu et tal-kort


Og jeg fortsætter med tallene, her et kort til en Lone.....

Og et meget kort indlæg, tiden flyver af sted, selvom jeg "bare" går herhjemme på barsel, nyder hvert minut, og forsøger at give mig lidt ekstra tid til at scrappe.

Kig med på scrappers blog fra i morgen, for jeg har nemlig et par nye skabeloner at vise i denne uge!


Papiret er fra den lækre "Avalon" serie fra Bazill Basics Paper, købt hos Scrapper.dk

fredag den 6. juli 2012

...og tykke tal


Endnu et tal kort, og da de ønskede et stort kort, hvor der var plads til mange navne i, valgte jeg de tykke tal.


Lige et lille nærbillede af blomster og navn.

onsdag den 4. juli 2012

Tynde tal...


Et lille hurtigt indlæg, inden jeg vil ud og nyde solen.

Tal kort er rigtig populære, rigtig mange af mine bestillinger er på tal, og det er jo på en måde også nemt, når man har fundet noget man synes fungere, bliver det jo tit gentaget, og her er det så opbygningen af kortet med navn og blomster der ikke ændre sig så meget.

Kortet her er lavet i papir fra Riddersholm, og bestilt som et tal kort med navn, gerne i turkise farver.

God solskinsdag til jer alle !

fredag den 8. juni 2012

2 x 18

I onsdags var der scrap aften i klubben, super hyggelig aften, som altid. Da jeg pakkede havde jeg så mange ideer til hvad jeg skulle lave, så måske jeg fik pakket for meget, for da jeg kom derop gik klappen ned, og jeg brugte det meste af aftenen på bare at sidde og kigge på mine ting. Til sidst kom jeg dog i gang med et LO (ikke færdigt endnu), igen med sekskanter, jeg startede også på et sidst vi var til scrap aften samt to i lørdags, elsker bare den die :-)

Men ingen af dem er helt færdige endnu, så i får lige billeder af et par kort til en 18 års fødselsdag.






God weekend til jer alle.

mandag den 5. marts 2012

Talskabelon

Et bestillingskort til 18 års fødselsdag, lavet efter min tal-skabelon.


Dekoreret med navn, sommerfugle og blomster.


onsdag den 29. februar 2012

2 x 50 års fødselsdag

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få taget nogle billeder af alle de kort der lå klar til at komme i kortkassen, de fleste af dem er konfirmationskort, og så var der lige et par kort der skal videre til scrapper.dk, (der kommer både en ny skabelon denne weekend til Scrap i det Jyske og endnu en ny skabelon næste weekend til convention i middelfart).

Men i må vente med at se nogle af de nye kort til i morgen, for da jeg sad og lagde dem over på computeren, fandt jeg disse billeder i et indlæg, som aldrig var kommet længere end som kladde.




tirsdag den 21. februar 2012

Bestilling- 80 år

For et stykke tid siden lavede jeg dette bestillingskort til en 80 års fødselsdag. De fleste der bestiller kort vil gerne have navn eller andre ting på der gør kortet mere personligt, men her var det eneste ønske at det var lavet efter min tal skabelon.




lørdag den 4. februar 2012

25 års kort

Kortet her er lavet på bestilling, synes det er svært med de store drenge/mænd, det kan nemt blive for piget hvis der kommer en masse blomster på.

Jeg fik brugt lidt af mine QK dies, manden og stjernen her. Og valgte farver i dæmpede grå, grønne og blå som jeg supplerede med kraft og sort.

Det er ikke så nemt at se men teksten fik Crackle accent.

Og så fik jeg brugt min spellbinder med tandhjul.

torsdag den 31. marts 2011

Rund fødselsdag


En nem måde at lave et personligt kort, uden at kende til folks hobby m.m. er at lave disse kort i tal, og det er nogle af de kort jeg laver tit. Her har jeg lavet et til en 60 års fødselsdag i papir fra Riddersholm serien Bello Pastello.

Dette er et af mine favorit ark fra serien, da farven er rimelig neutral og kan bruges sammen med det meste. Her har jeg brugt det sammen med lilla, og et held at det så passede rigtig godt til den fint indpakkede gave.


Her lidt tættere på den store blomst, og så kan man vist også lige se, at sommerfugle både er stemplet direkte på kortet og på et ark clear, for at give lidt mere liv/fylde.

søndag den 27. marts 2011

60 års kort


Da mine svigerforældre for et par uger siden skulle til rund fødselsdag lavede jeg dette kort.
Rart når man kender lidt til modtageren, for så kan man jo lave det helt personligt, og her var jeg slet ikke i tvivl om hvilket papir jeg skulle bruge. Jeg fik også mulighed for at bruge nogle af alle mine nye QK dies, som jeg købte til skaga scrap.

Kortet er til en mand der er skov ejer, har høns, hund og bier.


Jeg er vild med denne lille lommekniv, en af de nye QK dies (det er sønnen også- jeg har lavet et par stykker til ham i forskellige farver)
Glossy på bogstaverne, som ikke er helt tørt- derfor det lidt mælkehvide look.


En dejlig uges ferie er netop slut og i morgen står den igen på arbejde.

God uge til jer alle & tusind tak for alle de søde kommentarer i ligger herinde.

lørdag den 29. januar 2011

2 x 25

Et par tal kort mere, her 2 sølvbryllupskort lavet efter tal i smal og tyk.




Begge kort er syet med sølvtråd og dekoreret med blomster i  lag på lag. Hjertebrads og lidt sten.

God weekend til jer!

fredag den 28. januar 2011

70 års fødselsdag


Et kort mere fra gemmerne, 70 i tynde tal, kortets førdige mål er ca 14x14 cm. Navnet er lavet på big shot, og er standset ud både i blå karton og i sort mosgummi, tillykke er kapsel stempel fra Scrapper.dk, sommerfuglen er lavet med MS punch.


Små hjemmelavede roser, der har fået lidt sværte i kanterne inden de blev rullet.

fredag den 31. december 2010

Godt Nytår !!!

Jeg vil gerne på denne, årets sidste dag, sige tusind tak til alle jer der har fulgt mig her på bloggen i årets løb, tusind tak for alle jeres søde kommentarer.

Jeg ønsker jer alle et rigtig

GODT NYTÅR !!!



***
Og her det sidste kreative fra mig i år, fødselsdagskort til 2 små drenge, lavet efter mine store tal skabeloner, stemplet er fra Scrapper.dk, papir fra echo park, spellbinders, glimmer og glossy, samt lidt perler og knapper. Bogstaverne er lavet med QK alfabet fra santas work shop.




onsdag den 20. oktober 2010

80 års fødselsdagskort


Endelig blev jeg færdig med dette fødselsdagskort, det var ikke fordi jeg ikke var inspireret, men lige som jeg var gået i gang, ja så begyndte julepapiret at komme på hylderne, og så måtte jeg bare i gang med det.
Kortet er lavet i Papir fra Riddersholm, serien hedder Vintage Pink, den store blomst er fra Kort & Godt Hobby/Riddersholm, navnet er lavet med en alfabet die fra Tim Holtz, Vintage Market.

torsdag den 12. august 2010

3 nyheder

Efter at have været væk fra bloggen i over en måned, er jeg tilbage igen og med hele 3 nyheder.



Jeg har haft ret meget at se til her den seneste tid, jeg har dog haft gang i lidt scrap, men ikke noget jeg kan vise her. Lige nu holder jeg ferie og er i dag kommet hjem efter en lille uge i campingvogn, i morgen pakker vi bilen igen og tager til sverige i hytte, i en uges tid.



Jeg har lavet nye kort og skabeloner til Scrapper, så kig forbi webshoppen. De nye skabeloner er båd, campingvogn og symaskine.




Jeg fået den fantastiske mulighed at komme med i Stampartic designteam. De har haft sommerferie, men starter op igen den 15 august, med udfordringer og inspiration.





Og så er jeg blevet medlem af endnu et design team, nemlig Riddersholm, kig forbig og se alt det lækre papir.


Til sidst et billede af et bestillingskort, jeg lavede først på sommeren, efter talskabelon, i dejlige sommer farver, teksten er lavet med QK på big shot maskinen, jeg har fyldt bogstaverne ud med glossy og drysset glimmer på.

torsdag den 27. maj 2010

Fødselsdagskort i tal

Har samlet lidt billeder af nogle bestillings kort, alle fødselsdagskort lavet i tal, de tynde tal skabeloner, og med navne på, lavet med QK.
Der er alle pyntet med borter lavet med punch og pyntet med blomster, både købte og hjemmelavede/punchede, jeg er blevet helt vild med de små hjemmelavede roser.