Efter at jeg fik afsluttet mit patchwork tæppe og min december daily, ja så kastede jeg mig over lidt kort, og det blev til nogen stykker i løbet af januar måned (og det er jo rart at have lidt at vise her på bloggen, nu mens jeg ikke har så meget tid til at få scrappet).
De sidste 3 måneder af min graviditet var jeg på grund af bækkensmerter tvunget til at sætte tempoet ned og overlade de huslige opgaver til min mand. Hvor heldigt at man så kan bruge tiden på ens hobby, puha tør slet ikke tænke på hvordan det havde været hvis ikke jeg havde haft lidt at give mig til, for mig var det frygteligt at jeg ikke bare kunne gøre som jeg plejer, men tro mig- jeg lærte hurtigt af mine fejl.
Dette kort startede jeg dog på allerde sidste sommer, men først da jeg fik skabelonen lavet færdig dertil, fik jeg taget mig sammen til at gøre kortene færdige- og lave nogle nye.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar