søndag den 27. juni 2010

Skabeloner og scrap

I tirsdags var jeg en tur i frederikshavn, først var jeg ovre ved Linda med et par nye skabeloner, bagefter var jeg til scrap aften, det er jo med at udnytte køreturen. Det var en super hyggelig aften i rigtig godt selskab, og jeg fik lavet hele 3 kort færdige (de var syet hjemmefra), og statet på et 4.
Jeg er lidt vild med lag på lag, og så alle de lækre friske farver. Jeg synes ikke der skal så meget pynt på disse is-kort, så jeg har kun pyntet med et skilt og en lille blomst.

Det er jo ikke altid man lige kan finde knapper der passer i farver, en rigtig god løsning er klare knapper, hvor man så selv kan klippe papir og sætte nedenunder.



En enkelt rygsæk blev det også til, det er lidt svært at se på billedet, både det lyse og det mørkebrune karton er præget med en plade fra spellbinders, hvorefter jeg har sværtet med en vandmærke pude, det giver papiret lidt læder-look.



Kig også forbi scrappers side og se de nye skabeloner: FISK, HUND, BORG

onsdag den 16. juni 2010

Krus

Jeg har lavet et par kort efter en af mine nye skabeloner, det er super enkelt at lave, et stykke og ikke noget lag på lag der skal passe sammen.
Teksten er et stempel fra Hero Arts- Tea, den lille ramme er et stempel fra Snag'em Stamp og selvfølgelig kom der lidt blomster på.

Stemplet her er fra Inkadinkado og havde følgeskab af en masse andre fine "party" stempler. Stjernen er lavet med spellbinders, og igen en lille rose lavet i karton.

søndag den 13. juni 2010

Skaga Scrap

Tiden flyver bare for vildt af sted, og det er allerede en uge siden vi var til Skaga Scrap. Det var jo bare en super hyggelig dag, med snak, scrap, lækker mad og et enkelt kursus nåede jeg da også at deltage i. Hvad jeg lavede af kort på selve dagen må i have til gode, for det blev ikke helt færdigt, men jeg kan vise hvad jeg havde lavet til Skaga Scrap, for inden selve dagen, var der jo kommet et par opgaver på bloggen, den ene var at blive inspireret af et billede, og ud fra det lave et kort, den anden opgave var et navneskilt.
På billedet var det tegnet en kage på fad, og jeg blev jeg så inspireret af, at jeg endte med at lave et helt kort, formet som en kage. Hvilket endte med en skabelon, som kan købes hos SCRAPPER (samt et par andre nye skabeloner). De små roser er hjemmelavede og drysset med lidt glimmer lige som bogstaverne.

Til det andet kort blev jeg inspireret af blomsterne på snor, men lavede istedet små flag, den store blomst er lavet med spellbinders efter denne tutorial, det var rigtig sjovt at prøve, jeg elsker jo at lave blomster selv.


Jeg blev så vildt med de små flag at jeg fortsatte på mit navne skilt, og det skulle jo vise sig at være en rigtig god ide, for der vandt jeg.

onsdag den 2. juni 2010

Student og dobbelt fødselsdagskort

Huen her var en bestilling til en HG student, og så kunne jeg jo selv lige få brugt den nye skabelon fra SCRAPPER samt et af Lindas super fine stempler.

Kortet her var lidt af en udfordring, 2 navne med år på et kort. Jeg havde lavet det fine bukkede hjørne hvor syningen ses fra begge sider, normalt syer jeg i 2 lag, da jeg synes det giver det pæneste resultat og er nemmest at sy i, derfor er det lille hjørne syet først og derefter resten af kortet sammen med den hvide baggrund. Og så troede lige jeg havde fårt en super ide med at lave navnene på de to bannere, men da de var færdige virkede de alt for store (jeg ville have placeret dem lidt på skå). Men da jeg ikke havde andet der skulle fylde blev de flyttet lidt rundt på kortet og det endte sådan her.


torsdag den 27. maj 2010

Fødselsdagskort i tal

Har samlet lidt billeder af nogle bestillings kort, alle fødselsdagskort lavet i tal, de tynde tal skabeloner, og med navne på, lavet med QK.
Der er alle pyntet med borter lavet med punch og pyntet med blomster, både købte og hjemmelavede/punchede, jeg er blevet helt vild med de små hjemmelavede roser.





torsdag den 20. maj 2010

skabeloner

Så er der igen nye skabeloner hos SCRAPPER denne gang er det blevet til en champagneflaske, en peberkværn, en studenterhue og så havde Linda´s datter udfordret mig og ønsket en burger.
Kig også forbi og se alle SCRAPPERS fine stempler med dansk tekst og personlige stempler.
Her er billeder af de tre forrige skabeloner, sav, muffin og sparegris.

onsdag den 19. maj 2010

Konfirmations kort

Her billeder af de sidste konfirmationskort jeg har været i gang med, en del af dem er bestillinger, andre til kort kassen.
Et par stykker af dem er lavet som figurer, og så har jeg været i gang med nogle traditionelle firkantede kort.


På en del af kortene har jeg brugt min hjemmelavede lag på lag blomst, 3 stk retro flower, hvor jeg har rullet bladene ind. I midten af disse blomster, og mange andre bruger jeg en klar plast dråbe, det passer lige med en lille rund fra en hul masine under den, og på den måde kan plast perlen få lige den farve der passer til kortet, da den virker lidt som et forstørrelses glas kan mønster papir også bruges, jeg har også prøvet og ligge små stjerner under.

Sommerfuglene er lavet ud af et stykke klar plast, som jeg har matteret med et stykke sandpapir.

søndag den 9. maj 2010

Tags

Her er så et lille udsnit af kortene fra camping turen. Jeg fik lavet en del ca 35 stk, alle lavet af rester, jeg havde dog lavet lidt forarbejde hjemmefra, for de fleste af kortene var skåret til i str. og så var det jo bare at komme i gang med at dekorere.

mandag den 3. maj 2010

Pink konfirmations kort



Hjemme igen og tilbage på bloggen, efter en en dejlig ferie. Jeg havde lidt ferie tilbage der skulle holdes inden 1. maj, så det blev til en uge på Mors, i campingvogn ved Jesperhus blomsterpark.
Jeg havde pakket lidt scrap ting, og fik lavet en del små kort, alle lavet af rester (de klommer på bloggen senere).
Men her er et kort der minder meget om de tasker jeg havde lavet til tvillingernes konfirmation, dog var de i mere dæmpede farver og blonsterne fersken farvet. Der var også navn på deres, for at gøre dem lidt personlige.