tirsdag den 20. april 2010

Konfirmation

I weekenden var vi til konfirmation, ved et par søde tvillinge piger, og selvom de er som nat og dag, havde jeg lavet ens kort til dem. De fik hver en taske i creme og sølv pyntet med fersken farvede blomster og navn, men tumpe som jeg er, har jeg altså ingen billede at vise.
Til gengæld kan i få lov at se de kort jeg havde lavet til pigerne fra deres forældre. De er lavet i pink, orange og lime, samme farver var bordet pyntet i, desværre var lyset ikke så godt da jeg tog billederne, så farverne virker lidt forkerte.

mandag den 12. april 2010

Skabelon

Forleden viste jeg min nye is, og her er så et par kort lavet med den anden af mine nye skabeloner, et "marmeladeglas" eller hvad man nu kalder sådan et glas, for det kan jo rumme meget andet end marmelade.
Det første glas har jeg fyldt med pærer, det er blevet til et fødselsdags kort, det lille "happy birthday" stempel passede nemlig lige til en lille tag. Jeg ville ikke dække det fine pære papir, så der er kun kommet lidt blomster på låget.

Det andet glas blev med "honning", og da papiret var ensfarvet valgte jeg at lave en etiket til dette glas.

Jeg lavede også en etiket til dette glas, med ubestemmeligt indhold ;) måske hindbærmarmelade?? Pynten blev en stor blomst- lag på lag, samt teksten "sweet" med glossy og glimmer.



Min tanke da jeg lavede skabelonen (kan købes hos SCRAPPER ) var at den kunne bruges året rundt. Til valentine kunne det fyldes med små hjerter, til påske med æg. Karton i farver der passer til forskellige marmelader : appelsin, hindbær, blåbær, jordbær.......m.m. Honning, syltede frugter, grøntsager, the, kaffe. Til jul kan det fyldes med pebermyntestokke eller pebernødder.

Hvad skal der i dit glas ???

onsdag den 7. april 2010

Ny is skabelon


Jeg har lavet 2 nye skabeloner, hvoraf denne is i bægre er den ene, den kan både laves med 2 kugler eller med softice.
Den anden skabelon får i at se senere.

mandag den 5. april 2010

Konfirmand


Så varer det ikke længe før det er konfirmationstid, og jeg er i fuld gang med kort dertil. "Konfirmand" er lavet med QK og har fået en gang glossy, samt lidt glimmer (hvilket man slet ikke kan se på billedet). Blomstene har jeg selv lavet, den store ud af 3 blomster lavet med retro punch og den lille af 2. Jeg har rullet bladende omkring en stoppenål, og derefter limet blomsterne oven i hinanden forskudt, til sidt en lille blomst og en stjerne i midten, samt en klar plastdråbe.